Surdejsbrød

Jeg er for nyligt begyndt at forsøge mig med surdej!!! Synes surdejsbrød smager mega godt og det holder sig frisk længere end alm. brød. Det er da gået galt for mig en gang eller to, bevar mig vel, men alt i alt har jeg været ok heldig med de brød jeg har bagt. Surdejen skal laves i god tid inden brødet skal bages, altså som i 4 dage før og så skal det stå og boble på køkkenbordet indtil det er surt. surdejen skal også holdes i live, altså hvis man vil blive ved at bruge af den samme. Det er jeg til gengæld virkelig dårlig til! det ender som regel med jeg glemmer den, og hov, så virker den ikke mere!! Men det er jo lige meget, så laver man bare en ny….i god tid selvfølgelig.

Det er for øvrigt også godt lige at ha en bagesten/pizzasten at bage brødet på

Opskrift

Surdej

  • 3 dl vand
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl grahamsmel
  • 1 dl rugmel

brød

  • 100 g grahamsmel
  • 50 g rugmel
  • 500 g hvedemel
  • 5 dl koldt vand
  • 5 g gær
  • 12 g salt
  • 5 spsk surdej

Hold din dej i live hvis du kan (hver 4. dag)

  • 1 dl gammel surdej
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl grahamsmel
  • 2 dl vand

Fremgangsmåde surdej

  • bland samtlige ingredienser godt sammen
  • hæld på et glas eller plastbøtte og lig låg på, som ikke slutter tæt
  • rør rundt i dejen hver dag og på dag 4, skal den gerne boble lidt og lugte surt, og nu er den klar til brug (billede af færdig surdej nederst på siden)

Surdejsbrød

  • bland alle ingredienserne sammen og rør, meget gerne på røremaskine, dejen sammen stille og roligt.
  • Nu skal den ha en over nakken, så du skruer op på max gas på maskinen og kører dejen i ca 10-15 min. dejen skal være sej og slippe skålen inden den er klar.
  • test dejen ved at trække lidt ud i den. Der skal du helst kunne trække den helt lang og gennemsigtig (billede nederst)
  • dejen er klistret, men det skal den være
  • dæk den til med film og stil på køl i ca 12 timer
  • inden den skal bages, tager du skålen ud og lader den stå og vænne sig til varmen, på køkkenbordet en times tid.
  • tænd ovnen på 260 grader og stil bagestenen ind og lad den varme et stykke tid, til den er brandvarm
  • hæld dejen ud af skålen på et meldækket bord
  • rør så lidt ved dejen som muligt. Del dejen i 2 styks  og lig dem på bagepapir og så direkte over på den varme sten og bag i 5 min. skru herefter varmen ned til 230 grader og bag videre i ca. 15 -20 min eller indtil brødet er helt mørkt og sprødt.

perfekt brød til alt…. simpelthen. God fornøjelse

2 thoughts on “Surdejsbrød

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: