Dadelkugler med peanutbutter og saltkaramel….det lyder syndigt, men det er faktisk i den sundere ende, når vi taler om snacks.
Dadelkugler med peanutbutter og saltkaramel er ret nemme at lave og der skal ikke så mange ingredienser i! Man kan, hvis man ikke gider lave en saltkaramel selv, købe sig fra den, eller købe en dolce de leche på dåse og bruge. Mulighederne er mange når man laver dadelkugler. Du kan dyppe dadelkugler i chokolade, kokos eller noget helt tredje. jeg har idag valgt saltede peanuts, af den simple grund, at jeg virkelig elsker peanuts.
De smager vidunderligt sammen med en god kop kaffe eller the og måske under et tæppe i sofaen. For efteråret er da så sandeligt kommet til DK.
Opskrift ca. 16 stk. dadelkugler med saltkaramel
- 200 g bløde dadler
- 15 g. havregryn
- 25 g kakao
- 10 g kokosmel
- 50 g peanutbutter
- 3-4 spsk vand
- 1 god håndfuld salte peanuts til at rulle dem i.
Saltkaramel
- 4 spsk sukker
- 2 dl piskefløde
- 0,5 tsk groft salt
Start med at lave saltkaramel.
Smelt sukker gyldent ved svag varme i en gryde. Når sukkeret er smeltet og gylden, hældes fløden på. Og salt. Det sprutter og damper, men det skal det. Rør karamellen ud i fløden og rør rundt i de 10 min. det ca tager for karamellen at koge ind til en tyktflydende masse. Kom i en glasskål eller lign. og stil på køl indtil karamellen er helt kold. Placer små toppe af kold saltkaramel på et stykke bagepapir og kom dem i fryseren, til de er til at håndtere. De bliver ikke helt frosne, men karamellem bliver mere stiv i det. (kan med fordel laves dagen inden)
Du finder flere opskrifter på toppings til diverse kager lige her
Dadelmasse
Udsten dadlerne, der skal være 200 g udstenede dadler. Kom dem i en foodprocesser, sammen med havregryn, kokos, kakao og peanutbutter. Blend til det bliver en findelt masse. Kom en smule vand i, så massen bliver lidt mere klistret og kan hænge sammen.
tril 16 kugler. Mas med kuglerne flade og kom en lille dut saltkaramel på hver og fold dadelmassen rundt om saltkaramellen og rul dem runde i håndfladerne endnu engang.
til sidst blender du de salte peanuts og ruller kuglerne heri. Så er de klar til servering, men kan med fordel gemmes på køl til de skal spises.
Rigtig god fornøjelse med dine dadelkugler med saltkaramel
Skriv et svar