Lær at lave en enhjørningekage

 

Jeg har tit kigget på denne kage og tænkt….guuud hvor er den fin sådan én!!! Nu fik jeg endelig selv en anledning til selv at lave den. Vi skal til vejfest i dag og der er kagekonkurrence!! Der er også en del børn, og er sikker på, at især de små piger, vil elske den her kage. Indeni er der ribsmousse og sandkage, så ikke noget særligt fancy smagsmæssigt, men hvis man skal lave en ordentlig skarp kage som skal smøres op, bliver man nødt til at bruge nogle lidt tunge opskrifter, som kan tåle en opsmøring, uden at brase sammen!!!!

Opskrift

Enhjørningehorn og øre

  • 15 skumfiduser
  • 2 spsk vand
  • 1 spsk olie
  • flormelis
  • guldstøv
  • maizena til borddrys

 

  • lig alle ingredinser i en skål og giv det hele ca 1-2 min. ved fuld styrke i microovnen.
  • rør rundt og tilsæt flormelis. du skal bruge næsten en pakke
  • når du kan forme fondanten til en kugle (det er stadig ret klistret) ligger du det i en pose og så i køleren til dagen efter.
  • når fondanten er afkølet, ælter du det godt igennem, evt med lidt olie på hænderne, til den er blød og smidig og lidt som modellervoks
  • rul tre pølser ud og sno dem omkring et trægrillspyd, så der lige stikker lidt spyd frem, så man kan stikke den i kagen. hvis det klistrer, hvilket det sikkert gør, så drys maizena på bordet.
  • når hornet er lavet, skal det tørre et par dage
  • ørene skæres ud og formes omkring tandstikkere, så de kan stikkes i kagen. tørres ligeledes et par dage, bare på køkkenbordet, uden at være dækket til
  • fugt hornet med en lille smule vand og pensel det med guldstøv

Kagebunde

  • 6 æg
  • 450 g sukker
  • 3 dl mælk
  • 75 g smør
  • 400 g mel
  • 4,5 tsk bagepulver
  • 1,5 tsk vanillesukker
  • 3 forskellige slags pastafarve

 

  • pisk æg og sukker luftigt
  • lun mælk og smør
  • bland mel, bagepulver og vanillesukker og tilsæt æggesnapsen
  • tilsæt lidt efter lidt smørblandingen
  • del dejen i tre skåle og tilsæt lidt farve, jeg har brugt, grøn, lyserød og lilla
  • bages i små springforme ( jeg brugte en 23 cm) i ca 10-12 min ved 200 g.
  • køl helt ned og stik ud med 18 cm ring

ribsmousse

  • 5 dl frosne ribs
  • 4 spsk sukker
  • 3 spsk vand
  • 8 blade husblas
  • 5 dl piskefløde

 

  • udblød husblassen
  • kog ribsene op i en gryde med vand og sukker. kog ca 10 min, ved middel varme
  • tag gryden af varmen og stavblend ribsene.
  • sig hele baduljen igennem en sigte, så alle kerner osv kommer fra, du skal kun bruge 4 dl, resten kasseres.
  • tilsæt husblassen i den varme væske og rør rundt
  • stil på køl til den kun er lun
  • pisk fløden til en let skum og vend forsigtigt den lune væske sammen med fløden

opbygning af kagen

  • beklæd en form med kageplast og lig så en bund i. fordel nu halvdelen af moussen i. lig endnu en bund i og tilsæt den sidste mousse og så den sidste bund.
  • giv den et let ryk og sørg for den er i vatter
  • på køl ca 3 timer eller til moussen har sat sig, gerne natten over

Smørcreme

  • 250 g blødt smør
  • 1 dl lun mælk
  • ca 750 g flormelis

 

  • pisk smør med flormelis lidt af gangen, og pisk til det er hvidt.. tilsæt en smule mælk nu og da til du opnår en hvid og luftig smørcreme.
  • smør kagen op med et godt lag smørcreme og brug en god spatel, gør det så jævnt som muligt. stil på køl og gentag opsmøringen, til den står helt skarpt. Det kræver masser øvelse at få en kage helt skarp!

Rosettér til manken

  • lav endnu en gang smørcreme og del den i tre skåle. tilsæt en smule farve til hver.
  • brug en stor sprøjtepose med en stor rosentyl (se nederst på billede)
  • få alle de tre farver i en pose. det er lidt svært, men det er flot når man begyndet med sprøjtearbejdet!
  • sprøjt små rosetter på kagen, så det ligner den får manke og man.

sæt til sidst øre og horn på, og mal forsigtigt med en lille pensel og sort pastafarve øjnene