Hvis man følger et par kageblogs eller kage foodies på instagram, kan man ikke ha undgået at falde over fastelavnsboller i alle afskygninger….Jeg vil også være med, så her får i den version jeg synes er lækrest af dem alle. Den smelter som smør på tungen og er helt klassisk med creme og syltetøj. Hvis det er helt rigtigt hedder denne slags bolle en choux au craquelin, da der er en smørdej oven på selve vandbakkelsesdejen. På dansk hedder det en mariebolle, men men men, der er en småkagedej oven på i stedet! Det er lidt forvirrende, og har ikke kunne finde så meget om det på nettet, men ligemeget hvad, smager det himmelsk.
Her får i opskriften på choux au craquelin eller på godt dansk, vandbakkelser med krakeleret dej på toppen.
Opskrift (ca 10 stk.)
Vaniljecreme
- 1 æggeblomme
- 0,5 dl letmælk
- 0,5 dl piskefløde
- 1 spsk kartoffelmel
- 1 spsk sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- (Eller et brev købecreme…man må altså godt snyde lidt)
Bland alle ingredienser pånær vanillesukker i en gryde og kog op imens du pisker, indtil cremen tykner. Tag gryden af varmen. Tilsæt nu vaniljesukker og rør rundt. Køl helt ned i køleskab.
Krakeleringsmørdej
- 50 g sukker
- 50 g smør
- 50 g hvedemel
- lidt farve, jeg har brugt pink, men andre kan også sagtens bruges.
Bland det hele godt sammen og rul tyndt ud imellem to stykker bagepapir. Kom det i fryseren.
choudej (vandbakkelse)
- 1,5 dl vand
- 75 g smør
- 75 g hvedemel
- 2 æg
kom vand og smør i en gryde og kog det op. Når det koger skrues der lidt ned og melet tilsættes, nu piske du dejen sammen med en ske eller piskeris, indtil den slipper siderne af gryden. Kom dejen i en skål og køl ned til den er lun. Pisk æggene hurtigt sammen i en tallerken og tilsæt lidt efter lidt i dejen. Kom dejen i en sprøjtepose og sprøjt ca 10 toppe ud på en bageplade med bagepapir. Du kan også tage to teskeer, jeg synes bare det andet er nemmere. Tag nu mørdejen ud fra frys og stik små passende str. ud (se billede nederst) og lig en lille rund “småkage” oven på hver choudej. Bag nu bollerne ved 180 grader, alm. ovn i midten af ovnen i ca. 30-35 min. VIGTIGT – Du må ikke åbne og kigge undervejs, så klasker de sammen. Tag dem ud og køl helt ned.
Skær dem forsigtig over når de er kolde
Fyld
- hindbærmarmelade
- 3 dl piskefløde
Pisk fløden til skum og kom 1 spsk pisket fløde op i den afkølede vaniljecreme,(kun hvis du laver din creme selv)og bland rundt. Kom resten af fløden på sprøjtepose og sprøjt en ring ud på bunden af hver bolle! Kom en skefuld creme i og lidt marmelade og lig toppen på
Voila, så er der lækre fastelavnsboller.
God fornøjelse
februar 3, 2020 at 3:36 pm
Hej Christina
Hvor lang tid før, kan jeg bage og fylde vandbakkelserne uden at de bliver bløde?
februar 3, 2020 at 3:43 pm
Hej Jannie
Jeg har faktisk kun lavet dem et par timer inden servering, men mon ikke du godt kan lave dem fra morgenstunden og så spise dem om eftermiddagen☺️ god fornøjelse! Mange hilsner Christina