Kære alle sammen.

Nu rinder året snart mod enden og det er tid til eftertanke….eller er det?? Nej nej her er vi altså ved at gøre klar til fest i stedet for.. Alt det der eftertanke noget det kan man gøre når man går på arbejde, støvsuger eller går en tur…Nu handler det om go mad, drinks, fest og glimmer….masser af glimmer.

Jeg har et par år gået og bildt mig selv ind at man bare skal tage det stille og roligt til nytår, men hvorfor og hvem prøver jeg egentlig at narre? Jeg er født som festabe, dermed ikke sagt at jeg danser på bordene, nu her efter jeg er blevet “rigtig” voksen og børnene ser på i hvert fald, men helt ærlig, nytårsaften må man altså godt lige steppe lidt op og gøre det ekstra lækkert. Det gælder både hvordan man ser ud, og her snakker vi glimmer og lækkert hår, men også lige komme op på den høje klinge når det gælder maden. Jeg er faktisk lige meget til forret, hovedret og dessert…for er simpelthen for madglad til at foretrække én frem for den anden!

Jeg synes der er noget rigtig fint over at starte op på et nyt år. Hvis man er til det kan man jo lave et nytårsfortsæt…Jeg har besluttet mig for i år at mit nytårsfortsæt skal være, at jeg ikke skal lave flere af den slags, for kan alligevel ikke overholde dem. Så ud med den tradition. Til gengæld vil jeg love mig selv at blive ved med at udfordre mig selv så meget jeg kan….Om det bliver til vilde kageprojekter, nogle flere løb eller noget helt 3. vil kun tiden vise. Jeg er i hvert fald klar til at hoppe ind i året, sammen med mine børn og mand og omfavne 2020 med alt hvad det indebærer…… og så har vi også ramt året hvor jeg fylder 40…..WHAT… Da jeg var 20 år og tænke på folk som var 40, tænkte jeg, hold kæft nogle gamle idioter, og svips, så er man der selv lige om lidt .. Og jeg føler mig, nogen gange i hvert fald, stadig som en 20 årig, og måske opføre jeg mig også sådan en gang imellem, læs : jeg danser på bordene når børnene ikke ser på (eller er med)

Tak for året der er gået. Uden jer, ingen blog. Rigtig godt nytår alle sammen og pas på hinanden

Kram Christina

ps. Husk at se med i den store nytårsbagedyst den 1/1 kl 20.00, hvor Beate og jeg gir den gas i teltet

 

Please follow and like us:
error0