Så er det snart påske så hvorfor ikke gå i køkkenet og nyde at bage et par lækre kager. Jeg er også stor fortaler for at man tager sine små poder med derud og bager, og denne kage kunne være et godt bud at gå i gang med, for hvem elsker ikke påskelam og skumfiduser??

 

Opskrift

Gulerodskage

  • 200 g blødt smør
  • 200 g brun farin
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 300 g fintrevne gulerødder
  • 25 g hakkede valnødder (kan undlades)

Creamcheese topping

  • 200 g flødeost naturel
  • 2 spsk citronsaft
  • 50 g flormelis

Pynt

  • en pose små skumfiduser
  • en lille klat marcipan eller fondant
  • lidt spiseligt glimmerstøv
  • 1 chokoladeknap eller lign. til næse
  • 1 tube sort frosting (kan købes i bilka, men kan også laves af en tyk sort glasur)

Pisk smør og farin luftigt. tilsæt et æg af gangen og pisk imellem hvert. Bland hvedemel, kanel og bagepulver og kom i blandingen. Pisk videre. Riv gulerødderne og bland dem i til sidst. Smør en springform på ca. 20-25 cm. og kom dejen heri. Bag kagen ved 180 grader i ca 30-40 min. Hold øje med den til sidst og lav en stikprøve i midten så du kan se om den er færdigbagt. køl kagen helt ned.

Imens laves creamcheese frosting. Bland alle ting godt sammen og smør nu et lag på den afkølede kage.Lav også et par marcipanøre som passer i størrelsen og pensel dem med lidt glimmerstøv (jeg har brugt en lyserød) Pynt den nu med skumfiduser, øre og til sidst øjne, mund og næse.

Det var da nemt hva!!!! Server til en fødselsdag, en påskefrokost eller bare fordi du har lyst.

God fornøjelse og god påske