Ingefærshots er sunde, velsmagende og kradser lidt i halsen, altså på den gode måde. Man kan sagtens selv lave dem, og det er oven i købet ret nemt. Du kan selv variere i smagen af surt og sødt og farven kan du også selv trylle med! Jeg kan godt finde på at drikke et helt glas af gangen, istedet for et shot, men synes virkelig også jeg føler mig top sund efter et glas.
Google siger at Ingefær har mange anti-inflamatoriske stoffer, som kan forebygge og lindre forkølelse, ved at bekæmpe betændelsen i kroppen. Ingefær er med til at booste dit immunforsvar og dermed med til at bekæmpe evt. kommende virusser.
Selvom du ikke har fået dig en sommerforkølelse, kan man nu alligevel godt drikke dem….Morgenmad med et lækkert skud ingefærshots on the side.
Her er min bedste opskrift på sunde og lækre ingefærshots.
Ingefærshots
- 200 g frisk ingefær
- 2 øko citroner
- 9 dl. vand
- 70 g honning
- 1/2-1 tsk stødt gurkemeje (gir en flot farve)
Start med at skrælle ingefær og skær dem i mindre stykker og kom dem i en gryde. Skær den ene citron over på midten og skær halvdelen i skiver og kom i gryden, sammen med 9 dl vand og gurkemeje. Resten af citronerne presses .kog blandingen i ca. 20 min. Si væsken fra resten og bland honning og citron sammen med. Kom på en flaske eller kande og køl helt ned inden servering.
God fornøjelse.
Kærligst Christina
Skriv et svar