Salat med bagte peberfrugter

Det er ikke så tit jeg ligger madopskrifter op herinde, men af og til sker det alligevel når jeg laver noget, som absolut må deles fordi det er SÅÅÅ godt!

Denne bagte peberfrugt salat smager godt til en pizza, eller en pasta, eller måske til en lækker tærte!

Den er nem at lave og smager simpelthen lækkert!

Brug en bagt peberfrugt salat i din italienske madlavning! Vi spiser den tit til pasta og drikker et godt glas vin til. Lige nu drikker vi vanvittig lækker rosé fra den sidste flaske – link til et godt glas ses i toppen

Salat med bagte peberfrugter – Opskrift til 4 prs.
  • 3 peberfrugter i forskellige farver
  • 1-2 tsk oregano
  • 2-3 spsk olivenolie
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • 4-6 soltørrede tomater
  • 1 pose pinjekerner
  • To store håndfulde rucola
  • 25 g frisk parmesan ost
  • salt og peber
  • evt. frisk basilikum til pynt

Start med at tænde ovnen på 220 grader alm. ovn. Skær peberfrugterne i strimler på langs, og kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem sammen med olivenolie og oregano, lidt salt og peber, og spred dem ud på pladen.

Kom dem i ovnen, og bag dem i ca. 20 min. De må godt tage en smule farve, men ikke for meget. Køl dem nu helt ned.

Rist pinjekerner gyldne på en pande.

Bland rucola og cherrytomater, sammen med de afkølede peberfrugter. skær de soltørrede tomater i mindre stykker og kom sammen med. kom det hele på et flot fad eller i en skål og top med parmesanost i flager, pinjekerner og måske lidt blade af frisk basilikum. Smag til med salt og peber.

Hvis du tænker et lækkert brød til denne salat kunne være på sin plads, har jeg en opskrift på et skønt foccacia brød lige her

Rigtig god fornøjelse.

Kærligst Christina

Følg med på instagram @acfriis