Surdejsflute med oliven og cheddarost
Jeg har gået og pønset på den her opskrift i et stykke tid efterhånden. Flutes med oliven og cheddarost.. det kan da mæsten ikke blive mere delish..
Jeg har testet et par forskellige ud efterhånden, men den her blev simpelthen den bedste.
det er egentlig en nem begynderopskrift, hvis man ikke er så vant til at arbejde med surdej, da den ikke skal foldes og shapes og alt det fis der nu ellers høre med til et surdejsbrød.
Man skal dog være meget opmærksom på at ha en stærk og livlig surdej, så jeg vil anbefale at fodre den et par dage i træk, så den er helt oppe i speed.
En anden ting du skal være opmærksom på er dine hævetider og temperaturer. Måske det kun skal hæve tre timer i min opskrift, men hvis der er et par grader koldere, eller at surdejen ikke er så aktiv, eller lign. kan det spille ind på brødet, så hævetider er altid vejledende i mine opskrifter.
Opskrift til to flutes
Surdej dag 1
- 50 g moden surdej
- 25 g ølandshvedemel
- 25 g hvedemel
- 50 g lunt vand (ikke over 30 grader)
Bland alle ting sammen, og stil til hævning et lunt sted, til det er hævet til dobbelt størrelse.
Dej dag 1
- 200 g fint hvedemel (feks. tipo 00)
- 200 g Manitoba hvedemel (har brugt skærtoft mølle )
- 100 g grov ølandshvedemel
- 340 g vand
- 15 g groft salt
- 1 håndfuld grønne oliven uden sten
- 125 g cheddarost i blok
Bland mel og vand sammen og stil tildækket til autolyse indtil surdejen er klar.
Når surdejen er klar, blandes den sammen med autolysedejen og køres på lav hastighed på din røremaskine (hvis du ikke har røremaskine, se tip i bunden af opskriften)
Tilsæt nu salt og ælt dejen ved mellem hastighed, indtil den slipper skålens kanter og har lavet et stærkt glutennetværk
Kom dejen i en oliesmurt plastbeholder, så du kan kigge igennem siderne og følge med i udviklingen. Dæk skålen til med plastik eller låg og stil et lunt sted 26-29 grader (se tip til disse temperaturer i bunden af opslag)
Nu skal dejen hæve i 30 min. så gir du dejen et par fold, ved at gøre dine hænder våde, og løfte op under dejen et par gange, så den folder sig i bøtten. Gentag efter yderligere 30 min.
Inden sidste fold, kommer du små tern af cheddarost og oliven som er skåret i skiver oven på dejen. Fold nu ost og oliven ind i dejen. Det kan godt være lidt svært, men gentag nogle gange og så skulle det gerne lykkedes.
Stil nu dejen til hævning et lunt sted igen 26-29 grader og lad den hæve med ca 30-40 % det kan tage imellem 2 -5 timer
Når dejen er færdighævet kommer du den på køl til dagen efter. Den kan stå i køleskabet til op til 36 timer. Men 12 timer kan også gøre det.
Dej dag 2.
Varm dit bagestål eller bageplade rigtig godt op, og lad det gerne ramme en temperatur på 250 grader. Kom en plade til vand, i bunden af ovnen. Imens tager du dit bøtte med dej ud og stiller ved stuetemperatur.
Mangler du et bagestål, kan jeg virkelig anbefale dette. Mine brød har fået et kæmpe boost efter jeg har erhvervet mig et stål fra bagestålet Verdens vildeste Bagesten!
Lige inden brødene skal i ovnen, kommer du den forsigtig ud på et meldrysset bord og deler den i to lange flutes. Kom dem på bagepapir og på bagestålet. Lav et par dybe snit ned i brødet.
Kom brødene i ovnen, og hæld ca 1/2 dl kold vand i bunden af pladen. Bag begge flutes ved 230 grader over/undervarme i 12 min. Tag så pladen med vand/damp ud. Bag videre i ca 15 min. til brødene er godt mørke og sprøde. Køl lidt ned og nyd.
Tip: Hvis du mangler et lunt sted at stille din dej imens den hæver, kan jeg anbefale at komme din dej i en slukket ovn og stille et stort glas kogt vand derind. Skift vandet et par gange under hævning.
Tip: Hvis du ikke har en røremaskine kan du ælte din dej i hånden. Det kræver at du moser og maser salt godt ind i dejen og gir den yderlige to til tre fold, så det bliver 5-6 fold med 30 min. mellerum.
Se mere på min instagram @acfriis
februar 1, 2022 at 8:18 pm
Hvordan er Verdens vildeste Bagesten, som som så er er stil, bedre end andre 6mm tykke bagestål?
februar 1, 2022 at 8:25 pm
Det er det link jeg har copypastet som kalder det verdens vildeste bagesten! Egentlig misvisende ja, for det er netop af stål! må lige se om jeg kan få det rettet! Tak til en opmærksom læser!