Lav dine egne lækre vaniljekranse ala Mette Blomsterberg

Julen står næææsten for døren, og her hos os er der to småkager der virkelig dur, det er brunkager som jeg også har en opskrift på her på siden og så er det vaniljekranse. Lige siden jeg var barn har jeg spist disse herligheder hvert år til jul og det var klart min Mormors som står klarest i min hukommelse….Men mormødre kan altså bare den slags.

Disse er næsten samme opskrift som Mette Blomsterbergs, men jeg har dog foretaget et pat ændringer for at gøre det lidt nemmere og lidt billigere. Blandt andet har jeg skiftet vaniljestangen ud med vaniljepasta og købt mandelmelen, i stedet for selv at stå og blende den. Jeg foretrækker selvfølgelig at bruge en lækker fuldfed vaniljestang, men helt ærlig, så synes jeg de er ved at være oppe i en pris som er helt vanvittig.

Opskrift på ca 40 stk

Vaniljekranse

  • 1,5 tsk vaniljepasta (eller 1/2 vaniljestang)
  • 200 g blødt smør
  • 180 g sukker
  • 1 stort æg (ca 60 g)
  • 250 g hvedemel
  • 75 g mandelmel

Pisk vaniljepasta, sukker og smør hurtigt sammen. Tilsæt ægget og pisk det sammen med resten. Kom nu mel og mandelmel i og pisk rundt til en ensartet masse.

Tag nu en stof sprøjtepose,  med en tyl (se billede nederst) og kom 1/3 del af dejen i. Sprøjt den ud i fine cirkler på bagepapir med god afstand, da de flyder lidt ud under bagning.

Bag med over og undervarme ved 200 grader i ca 10-12 min eller til de er gyldne. Køl ned og nyd.

De kan gemmes et par uger i en tætlukket kagedåse

Please follow and like us:
error0