Hej med jer!
Velkommen til alle jer nye som har kigget med her i dec. Det er virkelig fedt!
Jeg fik en sms fra programmets redaktør lige efter sommerferien! Der stod, ring lige når du har tid og så var der en lille emoji af et juletræ….allerede der vidste jeg nok godt hvad der var på færde! Det tog mig kun 2 sek. at sige ja tak, jeg vil sindsygt gerne være med!
På daværende tidspunkt vidste jeg ikke hvem jeg skulle bage med, så ventede i spænding!! Og som i ved, blev det Beate! Det er jeg virkelig glad for, for det viste sig vi blev et super godt match!! Det er jo ikke sikkert at man er så heldig, for vi kendte overhovedet ikke hinanden sådan rigtigt, kun fra på tv!
Vi gik igang med at bage, plottede flere aftaler i kalenderen, så vi havde en del weekender, hvor den kun stod på ideudvikling og testbagning, og så øvede vi os også hver for sig!! Der er mange ting der lige skal gå op i en højere enhed og det er lidt hårdt når træningen står på! Nogle dage stod vi 15 timer nonstop i køkkenet, måske lige afbrudt af at vi skulle ned at hente mere sukker eller fløde!!!
Vi testede ting som ikke virkede for os! Blandt andet havde vi den ide at vi ville lave spiselige balloner som skulle stå og svæve på vores dessert tallerkner! Altså med helium i! Det havde vi set på youtube at man kunne, og vi synes det var det fedeste! Vi brugte en hel flaske helium hvor kun en ballon svævede!! Ideen var god, men svær at udføre, så det blev desværre lagt væk igen, for tænkt sig at stå der i bagedysten, med kun en svævende ballon, det havde dommerne nok kommenteret lidt på☺️ til gengæld havde vi det sjovt imens vi øvede os og sugede helium i vores svælg til den helt store guldmedalje!!
Vi er meget glade for de ting vi valgte at tagenes i programmet, og blev heldigvis ret hurtige enige om hvad vi skulle bage! Så vi kunne begge stå 100% inde for det vi lavede!
Vi tre gamle fra den store bagedyst 2019, Jon, Marianne og jeg havde lige mødtes inden og snakket forventninger og om hvor meget vi ville “smadre” hinanden i konkurrencen, ja vi er alle ret store konkurrence mennesker, men vi snakkede også om hvordan det mon ville blive at bage med de andre, som kender hinanden så godt fra deres sæson! Vi var jo lidt de nye børn i klassen! Det gik heldigvis som smurt og de tog super godt imod os, så det var ret fedt!
Bonusinfo- den store jule og nytårsbagedyst
Det har taget 4 hele dage at optage de to afsnit der netop er vist på tv. Vi boede på hotel sammen med de andre og det var mega hyggeligt!
Inden optagelserne bliver vi gjort fine af programmets makeup artist Kenneth Adelhardt, som både er brand dygtig til at gøre det han kan, men også til at få os til at slappe af inden optagelserne, give et kram eller give gode råd med på vejen! Kenneth er virkelig et dejligt menneske!!
Jeg elsker glimmer, så den fik da heller ikke for lidt denne gang på glimmer makeup’en….elsker det!
Alle de kager som er tilbage spiser vi og hele tv produktionen bag…det er noget af et kagebord at komme til…mums
Vores tøj sørger vi selv for at indkøbe og vi får ikke noget beløb til at dække det!
Vi får et beløb til at dække indkøbene af ingredienser, som vi selv handler ind og tager med til den store bagedyst!
Der er mellem 20 til 30 personer som er bag kameraerne og de fræser rundt og filmer, tager vores opvask (det er der meget af) interviewer os og sørger for der er styr på alt..somme tider er der jo noget sim mangler i skufferne eller manglende gas på gasblusset! De er meget professionelle og det er fedt at arbejde med dem omkring sig!
Så kan jeg nok desværre ikke trække mere ud af den bagedyst! Tænkt sig at være så heldig at være med i den “rigtige” bagedyst i hele 7 programmer og så lige få en ekstra tur i form af en jule og nytårs bagedyst! Det har været en kæmpe stor oplevelse i mit liv som jeg ikke vil være foruden og altid vil huske som noget helt ekstra ordinært!! Lige nu søger de nye deltagere, så skynd dig at skriv en ansøgning, hvis du bare overvejer det en lille smule!
Tak fordi i fulgte med så langt!
Mange nytårskram fra Christina
Skriv et svar