Kikærtedip med avocado

Så ramte vi altså januar igen, og hvis du ligesom jeg har fået så rigeligt at julegodter, er det på tide at få lidt sundt indenbords også!

Jeg er fan af et fad med frugt og grønt når vi rammer sofaen, og jeg synes bare alt bliver lidt mere spændende med en god dip til. For helt ærligt, for at prøve at bibeholde de gode vaner som mange af os starter ud med her i januar, er det nødvendigt at gøre det farverigt og spændende, så det både tilfredsstiller øjne og selvfølgelig også mave!

Denne kikærtedip med avocado er velsmagende, nem at lave og tilmed sund.

Den er skal bare lige blandes sammen i en blender og så er dippen færdig og klar til servering.

Jeg har mange andre sunde opskrifter lige her 

 

Opskrift på kikærtedip med avocado

  • 1 dåse kikærter
  • 1 avocado (frosne (optøede) kan også bruges
  • 2 fed hvidløg
  • 3/4 dl olivenolie
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • limesaft/citronsaft
  • salt og peber
  • ca. 1 dl. vand (måske lidt mere/mindre)

Skyl kikærter og kom dem i en foodprocesser/blender med alle ingredienser, undtagen vand og citron. Blend det hele sammen, tilsæt limesaft/citronsaft og kom vand på indtil du synes den har den rette konsistens. Smag til med ekstra salt/peber og lime hvis du synes.

Så har du en lækker kikærtedip med avocado.

God fornøjelse

Følg med på min instagram @acfriis her

Her finder du inspiration fra alle mulige opskrifter, og lidt sjov og spas