Rugbrød med solsikkekerner

 

Endelig ramte jeg lige præcis den smag og konsistens som jeg elsker ved at rugbrød. Dette rugbrød er et ret stort rugbrød og du skal bruge en form på 3 liter til at fuldføre opskriften. Man må også gerne nedskalere, hvis du nu kun har en 2 liters form, kan du jo bare lave 2/3 dele af opskriften.

Mit rugbrød med solsikkekerner, er kun med to slags kerner, nemlig skårne rugkerner og…ja du har gættet rigtig solsikkkerner. Vi elsker solsikkerugbrød her i familien, da de er lækre og bløde og smager godt.

Jeg bruger en alm. surdej, som jeg fodrer med rugmel inden den skal bruges, så du behøver altså ikke have en speciel rugsurdej for at kunne bage dette rugbrød med solsikkekerner.

Rugbrøddet kræver ca. en 10 min. aften opmærksomhed og imellem 3-6 timer den næstefølgende dag.

Hvis du bare hellere vil bage et lækkert hvede surdejsbrød, så finder du opskrifter på surdejsbrød lige her 

Dag 1

Rugsurdej

  • 150 g surdej
  • 250 g grov rugmel
  • 250 g vand

Kerner

  • 330 g skårne rugkerner
  • 170 g solsikkefrø
  • 480 g vand

Bland alle ingredienser til rugsurdejen godt sammen i en skål og lad stå imellem 12-16 timer, tildækket med plast, ved stuetemperatur.

I en anden skål stilles kerner og vand i blød, tildækket, til dagen efter.

Dag 2

Opskrift på solsikkerugbrød med kerner

  • Rugsurdej
  • udblødte kerner
  • 170 g grov rugmel
  • 30 g groft salt
  • 30 g mørk maltmel
  • 10 g maltsirup
  • en klat smør, til at smøre formen
  • Evt. frø til at drysse på overfladen

Rør hele molevitten godt og grundigt sammen. Meget kerne på røremaskine med K-spade. Kom rugbrødsdejen i en smurt 3-liters form og pres det ned i med en ske og glat overfladen. Dette gøres nemmest med en ske med lidt vand på. Stil rugbrøddet hævning, tildækket med plast, så overfladen ikke tørre ud. Brødet skal hæve til den fylder 80 % af formen, eller til du kan se 8-10 små lufthuller på overfladen. Drys evt. lid sesamfrø på toppen inden bagning.

Varm din ovn op (over/undervarme) til 180 grader og bag rugbrødet i 1 time og 30 min. Brødet skal ha en kernetemperatur på 99 grader når det er færdigbagt. Kom evt. et stegetermometer i brødet i den sidste del af bagningen.

Hvis du nedskalere dit brød til en to liters form skal det bages i 1 time og 20 min.

Vend brødet ud imens det er varmt, og lad det køle af på en bagerist.

Jeg ved det er svært, men prøv at lade være med at skære i brødet indtil det er kølet ned, for så ender det bare med det går i stykker.

Rugbrød med solsikkekerner kan gemmes i en pose i op til en uge og surdejen gør, at det bevare sin friskhed længe.

Rigtig god fornøjelse

Følg med på min instagram @acfriis