Er jeg mon den eneste som synes at ligeså hurtigt som sommerferien kom, ligeså hurtig var den sørme slut igen??? De gode tider, hvor man kan lade op, være sammen og slappe af…og drikke mindst 100 aperol spritz…..ha ha, ja de er nu gode er de…
Det har været en fantastisk sommer, som bød på vores første lange tur i autocamperen. Vi tog helt til Spaniens Costa Brava, drog videre mod Andorra og sluttede af i San Sebastian…wow sikke en ferie. og hold kæft en lang køretur. Det betyder dog ikke helt så meget, når man har huset med, altså eventyrbussen som vi kalder den. Vi er jo stadig rookies i forhold til den, og vi har stadig meget at lære, men vi eeelsker allerede vores bus så meget, at vi hele tiden, efterr at hverdagen har banket på igen, går og siger til hinanden…skal vi ikke snart på en lille tur…Vi savner det allerede. Det gir en frihed som ingen anden.
Nå for at vende tilbage til vores tur, var Costa Brava dejlig og afslappende, med blå vand, lækker strand fine pools og alt hvad der skal til for at holde både voksne og børn glade. Og jeg trængte til at komme helt ned i gear, helt derned, hvor man pludselig finder sig selv om middagsbordet kl 21.30 om aftenen og tænker…guuud vi spiser da egentlig sent i dag, men være ligeglad, for i morgen kan vi sove længe, og vi skal ikke bekymre os om anden, end om vi nu får en ledig stol ved poolen, eller om hvor mange skridt vi skal gå for at finde den nærmeste bar. Rene luksus problemer.
Da vi havde dampet af i 11 hele dage, var vi afslappede og klar til at komme på nye eventyr…shoppeventyr…Jeg havde nemlig læst i rejsebeskrivelsen, at Andorra, som er en af de mindste lande i verden vidst nok, også er det sted i Vesteuropa som har det billigste shopping…..Jeg kunne bare mærke at tusindkronesedlerne bare fløj ud af min pung…..Men nej…Jeg var faktisk en kende skuffet. Andorra la vella som er den største by, er næsten ikke andet end et meget lang shoppegade med masser af butikker…og bevares, det var da også det vi kom for, men jeg synes ikke jeg fandt noget der sådan var mega billigt, udover en stang smøger, som jeg alligevel ikke skulle ha, og billigt sprut. Der var da vanvittigt smukt i Andorra, med bjerge rundt om, men en enkelt dag er simpelthen nok til at se byen.
Så gik turen nordpå, til vidunderlige og smukke San Sebastian, som ligger tæt på grænsen til Frankrig. Jeg siger bare mad mad og mad i lange baner (lige noget for mig) smuk natur og smuk smuk strand. Vi havde 2,5 dag her, hvor vi parkede lige ved Atlanterhavet (og fik en klækkelig parkeringsbøde) drak billig øl på molen og faldt i søvn til bølgernes brusen…Vi besøgte en 120 år gammel forlystelsespark på toppen af et bjerg og dansede salsa på havnefronten sammen med de lokale og de 10.000 andre turister…..But whats not to like. Selvom jeg aldrig har været i Rio de Janero, synes jeg byen minder lidt om den, og den har ligeledes en stor Jesus statue på toppen af et bjerg, som med sine udstrakte arme ligner en som står og passer på byen. Vi fik langt fra set hele San Sebastian, jeg er sikker på vi vender tilbage en dag.
Nu sidder man så tilbage med en den der “feeling blue” følelse i kroppen over at det hele allerede er slut, men samtidig med en glæde over alle de oplevelser man har fået med i rygsækken, på livets vej. Nu er det tilbage til madpakker, jobs, travlhed og for lidt timer i døgnet igen, men skidt med det, for lige pludselig dukker der sikkert noget nyt og spændende op, som helt sikkert også bliver en stor oplevelse. Mere af det tak
Mange kram fra Christina
august 22, 2019 at 8:22 pm
Tak for nogle dejlige torsdagstanker.
august 22, 2019 at 8:23 pm
Tak for nogle dejlige “torsdagstanker” ❤️
august 22, 2019 at 8:30 pm
Selv tak☺️
august 23, 2019 at 11:03 am
Spændende at læse om jeres sommerferie – og dejlige billeder 🙂