Så kom dagen endeligt. Efter mange måneders ventetid. Jeg havde en forrygende aften med min nærmeste familie, rød løber, lidt bobler og selvfølgelig en masse kage. Jeg har glædet mig i laaang tid til at indvie min familie i hvad jeg har rendt og lavet i det telt, så det var virkelig rart endelig at kunne lukke dem ind i min bagedystverden!

Hvordan var det at stå i teltet første gang!

Det var helt vidunderligt første gang at træde ind i teltet og se det “in real life” Det er jo helt som på fjernsynet, bortset fra alle kameraerne, mennesker og ledninger der ligger over det hele, og som man ikke ser på tv! Vi havde fået tildelt hver vores køkken og havde allerede dagen i forvejen pakket alle de ting ud som vi havde medbragt hjemmefra, hvilket ikke var så lidt fra min side. Man skal jo ikke gå ned på udstyr;)

Klar parat bag….De klassiske ord fra Timm…..Nu var vi i gang og jeg var hamrende nervøs. Jeg fjollede rundt i det køkken og kunne ikke finde mine ting i skufferne, kom til at tænde røremaskinen, imens den ikke var sat ned (hvilket resulterede i en rimelig klam  skjorte) brændte min chokolade på og alle mulige andre ting man ikke så på tv. Jeg var lidt akavet, føltes det som, når jeg skulle snakke til kameraerne og det var i det hele taget lidt underligt det hele……Men al begyndelse er jo svær, især når man ikke har prøvet sådan noget før! Jeg synes dog at når jeg rigtig skulle koncentrere mig, i f.eks min fondant kage, at jeg slappede mere af og glemte at der stod et kamera, eller tre ved siden af mig!

Tørkager…..Ikke lige min yndlingsting at skulle bage, så den var jeg udfordret på. Synes generelt tørkager er lidt kedelige og da vi gik i gang kunne jeg hurtigt se at jeg nok havde været lidt for uambitiøs. Det kunne man også høre i dommen, fra dommerne!!! Fair nok!!

Den hemmelige…..Virkeligt spændende og stå og vente på at få at vide. Jeg kunne bare stå og kigge på ingredienserne, som lå på bordet, med et viskestykke over og så kunne jeg prøve at gætte hvad det var. Men Othello lagkage blev det! Jeg var ikke helt vildt bange, da jeg fandt ud af det, men har faktisk kun bagt den en enkelt gang før, og det gik ikke specielt godt, så var spændt. Og så det der med tiden…Vi fik 2,5 time…ikke meget tid til at lave og nedkøle creme, bage makroner og, bunde og lave marcipanbånd. Skal vi ikke bare sige at jeg havde travlt, ligesom de 9 andre deltagere! Men det lykkedes mig heldigvis, og er rigtig glad for min 3. plads…jubiiii

Mesterværket…….jaaaaa en af mine favoritter, nemlig fondant, hvilket jeg elsker at pynte kager med og som jeg har lavet rigtig meget af. Det skulle være en personlig fondantkage og så var der ellers frit slag….Hvad skulle jeg dog finde på…og hvad kan man nå på 3,5 time….Min bålkage, som den hedder er lavet til nogle af mine bedste venner, som jeg mødes med hvert år i et sommerhus. Vi hygger os, laver bål, laver snobrød og drikker kolde øl, og så er vi sindsygt gode til at feste natten lang! Jeg elsker virkelig fest!!!

Jeg har en gang for flere år tilbage haft en lign. kage med til dem, og det er den jeg har ladet mig inspirere af! Desuden snakker de stadig om selv samme kage hvert år vi mødes, så den lå lige til højrebenet!!! Håber mine venner blev glade for den i programmet, selvom historien ikke kommer rigtigt frem….. Og så bedømmelsen af den….Kan vidst ikke helt skjule hvor glad jeg er…Så fedt!!!

Og ingen skulle hjem i det første program, hvilket vi ikke vidste, så det var ren lykkerus da vi fik at vide at alle deltagere var videre til program 2….. glæd jer til næste uges afsnit!!!!