Som enhver anden børnefamilie fejrer vi selvfølgelig fastelavn herhjemme til den helt store guldmedalje. Udklædning og slå katten af tønden er på programmet og ligeledes er fastelavnbollerne. Jeg har gjort det nemt for enhver fastelavnsbolle elsker og sprunget over hvor gærdet er lavest og kommet købecreme og købt hindbær marmelade i. Jeg kan da sagtens koge en creme osv. men helt ærlig, ungerne kan jo ikke smage forskellen og det er lækkert engang imellem når det er nemt.
De er her boller er fyldt med kardemomme og er bløde og lækre og jeg synes det er festligt at holde det nede på ungernes niveau og pynte med glasur og flot krymmel, hvilket de jo også elsker.
Her er min opskrift på fastelavnboller med creme og syltetøj
Opskrift ca. 12 stk
- 2 dl sødmælk
- 30 g gær
- 100 g blødt smør
- 1 æg
- 1 tsk kardemomme
- 1 spsk sukker
- 480 g hvedemel
Fyld
- købecreme
- lidt hindbærmarmelade
pynt
- flormelis
- lidt kakao
- vand
- krymmel til pynt
lun mælken og rør gær ud heri. kom æg i og rør rundt. bland mel, kardemomme og sukker og rør i dejen lidt af gangen. Den bløde smør kommes i og dejen æltes i ca 10 min. til den er glat og blød. stil til hævning en time. Rul dejen ud til en stor firkant og skær firkanter ud. Kom en klat creme og 1 tsk hindbærsyltetøj i hver firkant. Fold nu siderne omkring cremen og klem dejen sammen, så der ikke ryger creme ud under bagning. lig dem på bagepapir med lukningen nedaf og efterhæv ca 30 min. Bages i ca 12 min ved 200 grader eller til de er gyldne. Køl helt ned og pynt med glasur og fint krymmel eller med hvad du lige har lyst til. Ungerne bliver vilde med dem, og det gør du helt sikkert også.
God fornøjelse og fastelavn
Skriv et svar