Brændte mandler
Lige om lidt er det jul, derfor er det snart tid til at gå igang med lidt knas! Og brændte mandler er en af mine helt store favoritter!!!!
Nærmest lige meget hvor man går hen i juletiden, finder man ofte en lille bod som står og vender mandlerne rundt i store gryder, så ens smagsløg de danser og synger, for at få fingre i en pose brændte mandler! Men lav dem evt. selv. Det er billigere og ret hyggeligt.
Her får i min opskrift på de skønne knasende treats, som man slet ikke kan stoppe med at spise, når man først går igang! Hvis du vil se en hvordan man gør, så gå på min instagram @afriis og se seneste reel.
Kom de brændte mandler i en lille gavepose og du har en perfekt lille værtindegave hvis du skal i byen.
Er du til andre lækre julegodter, kan du evt. prøve at bage mine pebernødder
Lækre brændte mandler
Opskrift
- 200 g mandler
- 200 g sukker
- 1 dl vand
Kom alle ingredienser på en pande og skru op for varmen! ! Når det begynder at koge rør du rundt, indtil vandet fordamper og sukkeret begynder at krystallisere! Det kan godt lige tage 5-10 min. og varmen skal være relativ høj. Du skal røre rundt i det hele tiden! Når sukkeret er krystalliseret, skrues ned for varmen og der røres fortsat rundt i mandlerne til sukkeret igen smelter! Lad mandlerne hvile engang imellem på panden, så sukkeret lige når at smelte og rør så rundt igen, indtil de er lækre og gyldne! Det tager lidt tid og man skal ha lidt tålmodighed! Men det er bestemt det værd!
Køl af på et stykke bagepapir og så er de klar til servering! Mums mums mums
Kh Christina.
Skriv et svar