OMG…..der er nærmest ikke andet at sige om de her helt fantastiske luftige og saftige chokoladeboller! Jeg har bagt nogle forskellige, og vurderet lidt frem og tilbage og fundet ud af at dem med mest smør i dejen og faktisk også rigeligt gær, bliver de bedste!!!
De har samme blødhed som dem man får hos bageren! Man kan jo også, undlade chokoladen, og så bliver det jo en regulær, men lækker, thebolle!
Her får i opskriften, de er nemme og lækre at bage!
Opskrift ca 15 stk
- 100 g smeltet smør
- 2 æg
- 2,5 dl letmælk
- 50 g gær
- 1 spsk sukker
- 1 tsk salt
- 1 tsk kardemomme
- 550 g hvedemel
- 100 g chokolade (jeg bruger chokoladeknapper)
- Lidt æg til pensling
Smelt smør og bland med mælken. Udrør gæren heri! Tilsæt de resterende ingredienser, pånær chokolade og ælt til dejen er glat og smidig og stadig lidt klistret! Kom chokoladen i til sidst og Stil til hævning i en tildækket beholder i 35 min. Form 15 runde boller og kom på bageplade og lad efterhæve i 45 min. Pensel bollerne og bag ved 200 grader varmluft i ca 10 min eller til de er lækre og gyldne! Nyd med tandsmør (Gud det står der jo nærmest ved alle mine opskrifter med brød, men elsker det virkelig)
Er sikker på at alle du servere de her for vil elske dem!!
Skriv et svar