Så nærmer vi os den søde tid på året som jeg elsker, nemlig julen. Jeg elsker alt hvad julen indebærer….hygge, nærvær, familietid, juletræ, nisser…Ja jeg kunne blive ved. Har haft ideen om denne kage i tankerne et stykke tid nu, men vidste ikke helt om det kunne lade sig gøre. Gløggmousse…kan man det?… Ja det kan man godt! Smagen bliver ikke kraftig af gløgg, men får nærmere noter af den, og det synes jeg faktisk er rigtig lækkert. kombineret med mørk chokolade, appelsin og kanel…og så er den da også ret pæn at servere til en julefrokost!

Den er lidt svær at lave, de da små kupler er lidt uhåndterlige, og jeg tabte da også en lige ned på hovedet i mandlerne, men så var der jo lige em smagsprøve til mig der, hvilket jo ikke var så dårligt!

der er mousse til ca 15 små juledesserter, men hvis man har en rest, kan den også puttes i glas og serveres med lidt hakkede mandler eller lign.

jeg bruger silikoneforme til at støbe kuplerne. Den helt lille til appelsingeleen i midten og den på 5 cm. til kuplerne.

Kagerne kan sagtnes laves dagen i forvejen og stå i køleskabet.

 

Opskrift

Appelsingele

  • saften fra 2 appelsiner
  • 3 tsk sukker
  • 2 blade husblas

Udblød husblas. Pres appelsinerne og si frugtkødet fra. hæld i en gryde og varm op sammen med sukker, til sukkeret er smeltet. tilsæt den udblødte husblas. Må ikke koge. hæld den varme væske på små silikoneforme, (den med de små kupler) og stil på køl til den har sat sig.

Gløggmousse

  • 2,5 dl fløde
  • 3 blade husblas
  • 1,75 dl gløgg (færdigblandet)
  • 100 g mørk chokolade

Udblød husblas. varm 1 dl fløde op sammen med gløgg i en gryde. kog 5 min. tag af varmen og tilsæt husblas i den varme væske. hak den mørke chokolade og hæld den varme væske over. Stavblend til chokoladen er opløst og væsken er fint og blank. Pisk den resterende fløde til en let skum. hæld den letafkølede chokoladecreme i fløden og vend forsigtig rundt. Det bliver en ret tynd mousse. Hæld den nu på de mellemstore silikoneforme på 5 cm. ikke helt til kanten, for nu skal der snart en appelsingele ned i midten. Stil på køl til det har sat sig en lille smule. ikke så meget at du ikke kan ligge en gele i.

løsne nu de små appelsingeleer. det gør du med en teske. placer dem i midten af gløggmoussen og stil på frost til de er helt frosne, eller til dagen efter.

kanelbunde

  • 125 g hvedemel
  • 40 g flormelis
  • 85 g koldt smør
  • 1 tsk vanillesukker
  • 3 tsk kanel
  • 1 nip salt
  • 0,5 æg

rør alle ingredienser sammen, pånær ægget ( det er nemt i en foodprocessor) tilsæt til sidst ægget og stil hele massen på køl ca 30 min.

udrul på et meldrysset bord i ca 0,4 cm. udstik med ringform (6 cm) små bunde og læg dem på et stykke bagepapir. Stik dem med en gaffel inden bagning. Bages i ca 10 min. ved 200 grader eller til de er gyldne. køl ned.

Glaze

  • 6 blade husblas
  • 150 g sukker
  • 0,75 dl vand
  • 150 g glukosesirup
  • 100 g kondenseret mælk
  • 150 g hvid chokolade
  • rød pastafarve

udblød husblas. Bland sukker, vand, glukosesirup og giv det et opkog i en gryde. tilsæt kondenseret mælk og tag af varmen. tilsæt nu den udblødte husblas og hæld den varme væske over den hvide hakkede chokolade. Stavblend. tilsæt nu rød pastafarve, lidt af gangen, så den rigtige farve opstår. Pas på der ikke kommer luftbobler i. Si den evt for luftbobler og stil til nedkøling ved stuetemp. glazen skal ramme 37 grader før den er klar til brug.

Pynt

  • 100 g hvid chokolade
  • et par håndfulde mandler
  • en smule guldflager

rist mandlerne på en pande, køl ned og hak dem. de skal bruges rundt i kanten til sidst. Temperer den hvide chokolade og smør et tyndt lag chokolade ud på kageplast. køl ned. tag en lille udstikker. Jeg har brugt bagsiden af en tyl. Varm den op på bagsiden, ved f.eks at sætte den på en varm pande og stik nu små runde chokolader ud af den hvide chokolade.

Samling af kagerne.

Nu er det tid til at glaze kagerne. stil på en rist eller nogle små snapseglas, så den overkydende glaze kan løbe af. Lad dem dryppe lidt af. Imens de står på rist eller glas, sætter du mandlerne rundt langs kanten. løft dem nu forsigtigt over på kanelbunden. brug evt en lille palet til dette.

Pynt med chokolade og evt lidt guldflager. Lad dem stå en times tid, så de tøer helt op i midten!!!

værsgo at spis.

054d28e0-1af6-4ad1-91c1-c56595f6c515

 

 

Please follow and like us:
0